Flemming's

Flemming's "BLOG" om pil og frø

Skriv om pileflet eller om "frø af gamle danske planter". Hjælp med at bevare de gamle sorter for eftertiden.

Pileflet i gamle dage

PilefletOprettet af Erling lør, december 15, 2007 22:52:55

Hej Flemming

Pileflet er moderne nu, men i gamle dage var det en vigtig del af hverdagen. Her har du et eksempel fra Sletten. Der er min farmor, der er fotograferet med "koven" på ryggen og en kurvfuld hummer i hånden. I Sletten hed den kurv man havde fiskene i på ryggen en "Kove" og ikke en kurv, Vi sagde forresten heller ikke "kurv", det er jo nærmest københavnsk. En kurv hed en "kår".

Blog Image

"Koven" på billedet er flettet af min farfar. Han flettetde "Kover" til flere af slettekonerne, fordi hans "kover" var særligt lette at gå med. Det var selvfølgelig vigtigt når de skulle gå langt. Min Farmor gik til Kvistgård og kørte derfra med toget til Hillerød. Derfra gik hun til Slangerup og solgte sine fisk. Da min far var dreng måtte han tage trillebøren og køre koven med fisk til Kvistgård for hende. Så skulle han selvfølgelig have et læs brænde med hjem, når han alligevel gik igennem skoven.

Lidt poetisk sagde man at slettekonerne gik "til by's over bakken, med koven på nakken"

Hilsen Erling smiley

  • Kommentarer(1)//fp.peww.dk/#post16

Nyt om gamle frø

FrøsamlerneOprettet af Erling tir, november 27, 2007 22:21:44

Hej Flemming

Hvad med den "ærteblomt" vi har på hjørnet af huset.

Det er en staude. Jeg ved ikke hvor gammel den er og om den er sjælden.

Den stammer fra et par skud min far engang havde fået af "Vanilda" i svinget på vej ned til Sletten. Den er violet og giver masser af frø fra de lange tynde runde bælge.

Kender du den som en gammel sort? Er den almindelig eller er den én af de planter vi skal passe på? Mona har et par gange klippet den med gæsslåmaskinen, men den har da overlevet hver gang. Jeg tror at den er ret sejlivet.

Erling

  • Kommentarer(2)//fp.peww.dk/#post5

Den røde fugl

FugleOprettet af Erling søn, november 25, 2007 22:23:48

Niels-Jørgen og mig var sidst i juli 2007 en tur ude at flyve med denne fugl, vi var i Kangerlussuaq, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Ilimanaq.

Det er Flemming der har rettet lidt i teksten, Hej Hej smiley

Blog Image

Blog ImageDette billede har ikke noget med Grøndland at gøre, det er fra hangaren på Hejreskov alle

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post3

Brugsanvisning

BlandetOprettet af Erling søn, november 25, 2007 21:56:50

Hej Flemming

Her har du en såkaldt "blog". For at kunne skrive et indlæg på "Bloggen" skal du logge dig ind nede i højre hjørne, med din e-mail adresse og med din normale adgangskode.

Du kan invitere venner til at skrive på "Bloggen" (også ned i højre hjørne)

Du kan bestemme hvilke rettigheder vennerne skal have: om de skal kunne skrive og om de skal kunne redigere,,,,

Der bliver automatisk sendt en velkomstmail til de venner du inviterer, så de får at vide at "Bloggen" er oprettet og at de kan få adgang. De kan selv vælge deres adgangskode ..

Vi snakkes ved - Hilsen Erling

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post2