Flemming's

Flemming's "BLOG" om pil og frø

Skriv om pileflet eller om "frø af gamle danske planter". Hjælp med at bevare de gamle sorter for eftertiden.

DE GAMLE SORTERS DAG

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen man, september 30, 2013 14:18:41
På Frilandsmuseet, havde Frøsamlerne i weekenden den 28-29 september to
stande, denne med smagsprøver på retter med gamle sorter af ærter og bønner.

Ude i Danmarks haver, voksede tidligere en rigdom af forskellige ærter og bønner og det er for at fremme dyrkningen og den kulinariske brug af de gamle danske bælgfrugter.

Det er et 3-årigt projekt sat i værk af foreningen Frøsamlerne.


  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post213

Vilde bier

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen man, marts 18, 2013 17:14:06

Jeg blev opfordret til af fortælle om vilde bier og hvordan man kan bygge bosteder til dem, ved Frøsamlernes Forårskursus d. 15.-17. marts på`Lundsgaard`i Horne ved Faaborg.

Den røde kasse og de runde huller er til humlebier og de tre sprækker er til overvinterende sommerfugle.

Det handler om bestøvning af blomsterne, så vi har brug for dem alle, silkebier, maskebier, jordbier, strithårbier, skæghårbier, glansbier, bånd-vejbier, smal-vejbier, blodbier, buksebier, høstbier, oliebier, hulbier, gnavebier, tornbier, saksebier, murerbier, hapixbier, panserbier, krukkebier, uldbier, bladskærerbier, keglebier, hvepsebier, perlebier, filtbier, langhornsbier, vægbier og sørgebier.

Der er ca. 278 forskellige biarter i danmark, fordelt på 31 forskellige slægter, hvoraf honningbien og humlebierne udgør de to af slægterne.

Honningbier og humlebier er sociale, dvs. de lever i et velorganiseret samfund med en dronning, arbejdsbier (sterile hunner) og droner (hanner).

Hos humlebierne opfostres dog flere dronninger mod slutningen af sæsonen, og det er kun dem der overvinter. De minder om gedehamsenes levevis, men gedehamse hører ikke med til bierne.

Blandt vore 29 arter af humlebier findes otte arter af snyltehumler, som er redeparasiter hos de egentlige humlebier.

Enlige bier har modsat de sociale bier, ingen sterile hunner (arbejdsbier). Disse arter består kun af individer af de to køn (hunner og hanner). De enlige bier danner ikke samfund, men lever hver for sig.

Nogle arter af de enlige bier danner dog ret store kolonier ved at placere deres reder tæt op af hinanden.

Hos de almindelige, enlige bier anlægger hver hun sin egen rede, hvor hendes eget afkom udvikles. Her er det larverne, der skal sikre artens overlevelse vinteren over, da de voksne hunner dør efter de er blevet parret og har lagt æg.

Der findes dog nogle overgangsformer hos vejbierne, hvor hunnen forsyner larverne med føde, når de er kommet ud af æggene.

De ca. 248 arter af enlige bier, vi har i Danmark, tilhører 29 forskellige slægter.

Arterne i syv af disse slægter (blodbier, panserbier, hvepsebier, perlebier, filtbier og sørgebier) er kleptoparesiter, der snylter på andre arters forsyninger (bibrød).

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post200

Gamle Sorters Dage på Frilandsmuseet

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen ons, oktober 10, 2012 23:08:30

Lørdag d.6. og søndag d. 7 oktober havde Frøsamlerne 2 stande, en med frø og her en stand med smagsprøver, om lørdagen uddelte vi smagsprøver af retter med tørrebønnen "Prinsesse" og om søndagen var der smagsprøver af en ret med Errindlev ærter, en"grå ært", tidligere en meget udbredt type til kogte retter.

Der var fint besøg begge dage, flest om søndagen, der var der rigtigt travlt.

  • Kommentarer(2)//fp.peww.dk/#post186

Frøsamlernes 25 års jubilæum

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen tir, marts 13, 2012 13:51:23

Frøsamlernes weekend-seminar 16.-18. marts 2012, på Den Internationale Højskole, Montebello Allè 1, i Helsingør.

"Den danske planteavl og fremtidens biodiversitet", programmet kan ses på :http://www.froesamlerne.dk/pdf/programmet_Frøsamlernes_seminar.pdf

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post168

På udflugt med Frøsamlerne

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen fre, august 05, 2011 23:22:59

I weekenden 30-31 juli havde Frøsamlerne udflugt til vestfyn, det var en vellykket tur i godt vejr. Vi samledes i Erling Lykkes have og så hans samling af planter og især hans utrolige samling af kornsorter gjorde stort indtryk. Manden var osse amatør geolog, der var sten alle vegne.

Senere på dagen var vi ved Sønderby Klint og så på varmeelskende planter.

Vi overnattede på Baunæsgård, en fin gammel bindingsværksgård, nogle i hytter i haven og nogle i telte.

Om søndagen var vi først på Hjemstavnsgården i Glamsbjerg og sluttede af i Den Fynske Landsby i Odense, det var en fin afslutning, der var virkelig meget af se på.

  • Kommentarer(1)//fp.peww.dk/#post148

Så er bønnefrøene høstet

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen fre, oktober 15, 2010 23:31:27

`Mont d`or`. Meget dejlig voks bønne. Frøene er sorte, introduceret i 1882. Det er min favorit blandt bønner.

`Painted Lady`. Pralbønne, stangbønne, gammel sort med dekorative to-farvede rød/hvide blomster, det er hårdføre bønner; der, når de er spiret, tåler kølige somre bedre end almindelige bønner. Høstes inden bælgene bliver for store og grove, de har en rigtig god bønnesmag.

Borlotto type, stangbønne. Den er god som bælget bønne når den er udviklet.

´Provider`. Pålidelig ældre standard sort, der er god til kølige klimater; spirer godt i kølige forår. Grønne, velsmagende bælge, mørkviolette frø.

`Kjems`pea bean`. Stangbønne, dyrket af familien Kjems siden 1890èrne. Yderig, robust, med lyslilla blomster og 10-12 cm. lange, svagt krumme grønne bælge med lilla striber og pletter, velsmagende, bliver ikke ribbet. Frøene rundagtige, flødefarvede med lilla striber og pletter.

`Østrigsk`. Pralbønne, stangbønne, meget kraftig plante med røde blomster, lange grove, men velsmagende bælge, har lilla/sorte frø. Høstes inden bælgene bliver for store og grove.



  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post123

Reliktplanter

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen lør, juli 31, 2010 09:18:11
Jeg har været på Reliktplantetur ved Skælskør med Frøsamlerne, Søren der var med har beskrevet det så fint på sin blog: skrubtudsen.wordpress.comKandelaber-Kongelys ved Borreby Gods.

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post116

Frøhøst 2009

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen tir, november 03, 2009 17:52:50

Jordkastanie - Skarleje - Kanarisk Hjertensfryd - Blå Dusksalvie - Skotsk Lostilk - Ager Morgenfrue -^- Valmue - Hestemynte - Mauritansk Katost - Vild Latyrus - Guldvalmue +(3´buttermilk´) - Rosenmynte.

Algier salat - ´Riccio Lollo´salat - ´Forellenschluss´salat - ´Baquieu´salat - ´Outredgeous´salat - ´Kasseler Strank´salat -^- Sort Sennep - ´Kamuoliai 2 Seat´rødbede -´Matador´spinat - Gyldengrøn havemælde - ´Sibirian Kale´grøntkål - Lakridsrod .

Midsommer rug - Ínntaler´hvede - ´1700 tals svarthavre´havre - Blå Vinteremmer - ´Oberkulmer Rotkorn´spelt - Enkorn -^- Sommerfuglekarse - Vild Ruckola - ´Bosnisk gul´gulerod - Appelsintagetes - ´Sava´Skjoldsneglebælg - Afrikansk Tagetes.

´Gold of Bacau´voks stangbønne - ´Mont d´or´voks buskbønne - ´Cos Violette´stangbønne - ´Kjems´pea bean, stangbønne - Borlotto type, stangbønne - ´Provider´buskbønne - ´Painted Lady´pralbønne -^- ´Black Hungarian´chili - ´Bulgarian Carrot´chili - ´Stevns høj ært´- ´Nardello´peber - ´Sibirisk Huspeber´chili -^- ´Mei Wei´cherrytomat - ´Stupice´tomat - ´Bytje Serdce´bøftomat - ´Striped German´bøftomat - ´Spanish Big Globe´bøftomat - ´Martina´tomat - ´Beit Alpha´agurk.

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post91
« ForrigeNæste »