Flemming's

Flemming's "BLOG" om pil og frø

Skriv om pileflet eller om "frø af gamle danske planter". Hjælp med at bevare de gamle sorter for eftertiden.

Nødehøst

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen tir, september 03, 2019 14:16:18
Jeg har tre Hassel nøde buske, to forædlet og en vild. Nødderne på den vilde modner tidligere og i dag har jeg plukket så mange jeg kunne nå, det er flere år siden der har været så mange nødder og egernet har ikke nået til mine nødder indnu.

  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post318

Juli 2019

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen fre, august 02, 2019 22:09:04
Åretes Hvidløgskonkurrence var i år hos Marianne nær Næstved søndag den 21 juli og det var Merete der vandt med det største Hvidløg på 167 g. Der var først en have vandring og til slut et kaffe/kagebord, en vellykket dag for frøsamlere på Sjælland. Fotoet er taget af Vivi.

  • Kommentarer(2)//fp.peww.dk/#post316

Hvidløg

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen ons, juli 04, 2018 16:04:52
Jeg syntes det er lidt for tidligt at høste hvidløg, men nu er jeg gået i gang, her er det "Vigor"

  • Kommentarer(3)//fp.peww.dk/#post294

EN GOD HISTORIE,

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen lør, april 29, 2017 11:28:38

eller er det en dårlig historie.Prew`s Special

Doneret af Peter Feltham af Dymock, Gloucestershire og sendt til os med en interessant efterskrift," ...tilsyneladende er ærten oprindeligt fra Egypten." Vi sporede dem til gartneren på Lord Portman`s gods i Dorset i løbet af 1920 erne. Sønnen af den tidligere Lord Portmann erhvervede frø fra Lord Carnarvon, som angiveligt fandt dem i Tutankhamen`s grav i 1922. En høj variant ( 1,8 - 2,4 m.) frembringer hvide blomster og spinkle krumme bælge, fulde af meget søde og smagfulde ærter.

Høj ært fra en Engelsk frøsamler i Brighton.

(En hver frøsamler med respekt for sig selv, der har med ærter at gøre, kan da ikke tro på at ærtefrø kan beholde spireevnen i flere tusinde år!)




  • Kommentarer(1)//fp.peww.dk/#post273

Hvidløgskonkurrence 2016

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen ons, august 10, 2016 21:45:29

I år foregik det hos Merete og Ejner i deres dejlige have nær Mern, søndag den 7. august.

Det begyndte med en rundvisning i deres store frodige køkkenhave som er omkranset af revet stier, meget stilfulgt.

Vi skrev navn på løgene og puttede dem i en pose som Ejner havde lavet til lejligheden, poserne blev vejet og der blev skrevet vægt på poserne, så blev poserne med den laveste vægt åbnet først og de garvede hvidløgsdyrkere blev nævnt efter tur og til sidst var der kun mit løg tilbage, et Gazebo Grande, minus pose 136 g., utroligt! Første premie var en dåse Black Garlic, et hvidløg som er lavet ved langtids fermentering uden nogen form for konservering eller tilsætningstoffer.

Der var også premie til hvideste og rødeste hvidløg.

Premie for bedste ranke vandt Marianne med den flotte krans med lavendel.







  • Kommentarer(3)//fp.peww.dk/#post263

Pometet 2015

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen man, oktober 12, 2015 21:35:13

Frøsamlerne havde en stand på Pometet i Tåstrup søndag den 27 september.

Vi var 4 der passede standen og vi havde nok at gøre hele tiden, fra kl. 10 til 16, der var rigtig mange mennesker hele tiden, men det var en dejlig oplevelse i et dejligt vejr.





  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post250

FLEMMINGS HAVE

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen tir, september 22, 2015 12:23:34

Jeg er født i et gammelt fiskerhus i Sletten, inde i stuen, det var min oldefar der havde bygget det, han og min farfar var fiskere, men min far var tømmer. Der var kun en meget lille have til huset og der var ikke plads til urtehave.

Men på min mors side var der helt anden have. Min morfar var møbelsnedker og han havde en stor køkkenhave med bærbuske og frugttræer, der var også høns og mange bistader, en bipavillon med plads til 15 bifamilier, den står nu på Landbrugsmuseet Gammel Estrup, det var min oldefar, som var snedker, der havde bygget den, han blev kaldt bikongen i Fredensborg hvor de boede. Når jeg tænker på min morfar, ser jeg ham altid med et hakkejern i hånden og min mor sidder og plukker rips og solbær.

Da jeg var 10 år flyttede vi til et murermesterhus med stor have til og der fik jeg min første lille urtehave og har lige siden stort set haft urtehave og siden dyrket mine egne grøntsager, krydderurter, blomster, podet frugttræer og der er også høns og bier i min have.

For år tilbage fik jeg nogle ærtefrø af en veninde, hvis forældre havde fået dem af en gammel dame, der sagde at de kun fik dem kun en gang, for så måtte de gemme nogle til frø til året efter.

De ærter var anledning til min interesse for foreningen Frøsamlerne, som jeg meldte mig ind i for 18 år siden, ærten kom til at hedde "Stevns høje ært" i foreningens samling af høje familie ærter. Så nu dyrker jeg køkkenhave blandet med blomster og krydderurter, hovedsagelig med egne samlede frø og med pilestativer til de høje ærter, bønner og blomster.





  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post247

Hvidløgskonkurrence 2015

FrøsamlerneOprettet af Flemming Pedersen man, august 10, 2015 10:46:50


Frøsamlernes Hvidløgskonkurrence blev afholdt lørdag den 8. august i Humlebæk.

Vi var 14 deltagere og Søren Holt ledede konkurrencen, der blev vundet af Anne Kruse med et Estisk Rød på 175 g. og som fik overrakt vandrepokalen og et glas honning.

Vivi Logan vandt premie på smukkeste hvidløgsranke og fik overrakt et glas honning.

Flemming vand en premie for bedste flettede hvidløg og fik overrakt en hvidløgsranke af sorten Vigor.

Alt foregik i dejligt vejr med servering af rigeligt kaffe, the og honningkage. De 3 høje billeder er taget af Søren Holt.











  • Kommentarer(0)//fp.peww.dk/#post245
Næste »